Paulmann lever emnet bæredygtighed holistisk ved hjælp af tre-søjle modellen for bæredygtighed – og hvad det præcist går ud på, viser vi her.
Social
Som familievirksomhed har vi et stort ansvar for alle medarbejdere hos Paulmann og for deres familier. Vi er i dialog med hinanden und arbejder på, hvordan vi hos Paulmann kan bidrage til bæredygtighed. Vi er fælles om et solidt værdigrundlag, hvor vi alle er i øjenhøjde med hinanden. Med vores sundhedsaktiviteter fremmer vi medarbejdernes sundhed f.eks. med spændende instruktionsvideoer eller vores e-bike-leasingtilbud.
Økologi
Sociale og bæredygtige standarder er også meget vigtige for os ved produktionen af vores lamper og lysarmaturer, vores emballage og forsendelsen af vores produkter for at beskytte mennesker og miljø. Vi videreudvikler os hele tiden til en endnu mere miljørigtig produktion og bæredygtig forretningsudvikling. Et vigtigt tiltag er i den forbindelse beregningen af vores Corporate Carbon Footprint, så vi hele tiden reducerer vores emissioner.
Økonomi og ledelse
For at garantere en holistisk bæredygtighedsstrategi, er der ligeledes brug for en bæredygtig driftsform – med højkvalitets materialer, faire lønninger, individuelle videreuddannelsesmuligheder for medarbejderne, en funderet uddannelse af den nye generation og investeringer, som styrker forretningsmodellen. For at sikre og realisere dette findes der en interdisciplinær projektgruppe hos Paulmann. Samtidig rapporterer Paulmann som medlem i UN Global Compact i form af en årlig fremskridtsrapport.
Det sociale område – det gør Paulmann
Vi er en Paulmann-familie – dette genspejler sig i familievirksomhedens DNA. Lige muligheder for alle og hensyntagen til samfundet er dybt forankret i vores kultur. Vi prioriterer medarbejdernes sundhed og tilfredshed og trækker i samme hammel.
Vores målsætning er, at vi aktivt overtager ansvar for vores samfund og går foran med et godt eksempel. Derfor har Paulmann allerede i mange år understøttet forskellige lokale hjælpeorganisationer og projekter til børn og unge i trekantområdet Hannover – Hildesheim – Hameln.
Mere om de enkelte organisationer og projekter, som vi understøtter, finder du på vores side Socialt engagement.
Vores miljøretningslinje
Miljøbeskyttelse angår alle – lige fra lærlingen til vores kollegaer i logistik og administration til ledelsen. Hver enkelt kan bidrage til det! Med vores handlinger ønsker vi løbende at bidrage til at aflaste miljøet, aktivt være med til at præge miljøbeskyttelsen hos Paulmann og forankre den i alle virksomhedens områder. I vores miljøvejledning har vi fastlagt, hvordan vi ønsker at definere og implementere miljøbeskyttelse i vores daglige arbejde.- Ud over at overholde miljølovgivningen stræber vi efter at forbedre vores miljøpræstation og vores operationelle miljøbeskyttelse. For os betyder det at se driftsprocesser i deres helhed, analysere dem og løbende forbedre dem, også ud fra et miljøsynspunkt.
- Vi bruger ressourcer som energi, vand, materialer og arealer sparsomt og på en miljøvenlig måde. Vi forsøger konstant at reducere forbruget af disse ressourcer.
- Vi vil så vidt muligt undgå affald. Uundgåeligt affald sorteres, genbruges, recirkuleres eller – hvis genbrug eller recirkulering er umulig – bortskaffes på en miljøvenlig måde.
- Vi støtter vores medarbejdere i at bruge miljøvenlig offentlig og personlig transport. En direkte S-Bahn-forbindelse er tilgængelig for vores medarbejdere, kunder og besøgende.
- Vi er klar over, at miljøbeskyttelse kun kan opnås gennem aktiv deltagelse af alle medarbejdere. Det er derfor vigtigt for os at forankre miljøbeskyttelse som en selvfølge i alle medarbejderes tanker og handlinger. Derfor informerer vi hver enkelt medarbejder om miljørelevante emner og giver alle mulighed for aktivt at bidrage med ideer og forslag.
Området økologi – så langt er vi allerede kommet
Fra økostrøm over genbrug til optimering af vores salgsemballage og af forsendelsesprocessen – skridt for skridt følger vi hos i Paulmann vejen for at agere so miljøbevidst som muligt. For bæredygtighed er dybt forankret i familievirksomhedens grundværdier. Derfor ønsker vi, ved siden af sociale og økonomiske aspekter, også hele tiden at blive bedre til økologisk bæredygtighed. Vores mål er, at vores CO₂-fodaftryk reduceres kontinuerligt. Om vores tiltag informerer vi transparent på denne side. Aktuelt fokuserer vi på emnet Green Mobility: Vi elektrificerer trinvist vores vognpark og vil indtil sommeren 2023 installere 15 ladestandere på vores fabriksområde – et tiltag, som også vores medarbejdere får gavn af. Strømmen hertil skal på sigt komme fra vores eget solcelleanlæg, som vi vil installere inden 2024.
CO₂-reduktion i fokus – på vej mod klimaneutralitet
Vi arbejder aktivt for at beskytte klimaet og bestræber os på at reducere vores CO₂-fodaftryk så meget som muligt fremover. For også at støtte den region, hvor Paulmann har sit hovedkontor, investerer vi i regionale projekter og udvidelsen af vores reduceringstiltag i hele virksomheden, for eksempel:
- I Völksen bruger vi økostrøm fra 100 % vedvarende energikilder.
- Vi opstiller ladestandere og omstiller vores vognpark skridt for skridt til e-mobilitet.
- Vi planlægger aktuelt at bygge et solcelleanlæg på virksomhedens hovedkontor.
- Vi deltager i Summitree-Challenge 2023 med det mål at plante 1.000 træer i regionen.
- Vi optimerer hele tiden vores forsendelsesproces ved at spare på materiale og øge genbrugsandelen betydeligt.
- Vi reducerer vores forbrug af papir- og printprodukter og giver som første virksomhed i branchen helt afkald på et printet hovedkatalog.
For at reducere vores Product Carbon Footprints (PCF) har vi i 2022 fået gennemført en produktporteføljeanalyse. Her viste materialeforbruget sig at have det største potentiale for CO₂-reduktionen, således at vi fremover vil reducere materialeforbruget yderligere og øge genbrugsandelen for metaller og plast betydeligt. På denne måde vil der bl.a. i varegruppen udendørs belysning, som allerede omfatter særligt vejrbestandige og insektvenlige produkter, i stigende grad blive brugt genanvendt plast.
Området økonomi og ledelse – hvad Paulmann gør
Vi er overbeviste om, at ansvarlig og langsigtet forretningsførelse kun kan opnås ved at overholde faire forretningsmetoder. Et stort team på tværs af afdelingerne arbejder kontinuerligt med nye løsninger, regler og aktiviteter i hele virksomheden og sørger for, at de realiseres systematisk. I denne forbindelse er vi opmærksomme på en bæredygtig driftsform, hvor vi hele tiden videreudvikler os og undersøger vores tiltag. Paulmann står stærkt som pålidelig arbejdsgiver i regionen, der skaber arbejdspladser. Desuden tilbyder Paulmann forskellige uddannelser og sørger således for veluddannede nye generationer.